God nyhed til alle som elsker fart, motion og frisk luft.
Nøvling har unik placering med ikke mindre end tre mountainbikebaner inden for kort afstand i hhv. Poulstrup Sø, Lundby Krat og Kongshøj. Det skal udnyttes!
Derfor starter NFK nu op med mountainbiketræning. - 1.ste gang i uge 20 / uge 21 for børn
Der bliver to hold: Et for voksne og et for børn.
Voksenholdet er for mænd og kvinder i alle aldre og på alle niveauer. Når vi har dannet os et overblik over deltagerne og deres niveau vil vi dele holdet op i to: Et hold for øvede, og et hold for begyndere. Træningstiden er onsdag kl. 19.00. Vi mødes ved klubhuset og begge hold kører ud derfra og mødes der igen efter træning. Der vil ikke være instruktør på hver gang, men ca. hver anden gang vil vi leje Christian Gammelgård ind som træner især til teknik. Vi betaler ham særskilt, og prisen afhænger af, hvor mange vi er.
OBS !
Hvis er er nogle, som holder sig tilbage, fordi de ikke har en MTB og som synes, det er en stor investering.!!
Så er der mulighed for at leje en prof. MTB hos Fusion på Skalborg bakke for 150,- pr. døgn. Så kan man prøve forskellige cykler og i det hele taget se, om det er noget, før man investerer.
Børneholdet er for børn ca. 5-8 år. Træner på dette hold er Søren Hjortlund. Træningstid er torsdag kl. 17-18, og vi mødes hver gang ved skovbørnehaven Tvedholm, Gultentorpvej 44.
Det er ikke nødvendigt at have en rigtig mountainbike, men det er en fordel med en cykel, som enten har gear eller er lavt gearet. Og så skal dækkene helst ikke være alt for smalle.
Prisen er for begge hold er et årskontingent på 200,- Man må have op til 3 prøvetimer, inden man melder sig endeligt til.
Vi ses i skoven:o) - for yderligere informations kontakt: Hjortlund på mail |